Bisættelse

Hvad er bisættelse?

Medmindre den afdøde har givet udtryk for andet, kan de pårørende vælge en bisættelse. Denne adskiller sig fra en begravelse, ved at afdøde ikke sænkes i jorden (jordfæstes), men i stedet kremeres (brændes). Ved både en bisættelse og begravelse ligger den afdøde i sin kiste under højtideligheden i kirken. Men når højtideligheden er slut, bærer familie og andre pårørende kisten ud til en rustvogn, der så kører afdøde til krematoriet. Herefter kan den afdødes aske, i en urne, nedsænkes i jorden eller spredes på godkendte steder. Den afdøde har ikke altid besluttet hvordan denne ønsker at bisættelsen foregår. Derfor er det op til de pårørende at beslutte hvordan højtideligheden skal foregå og hvor den skal finde sted. Bisættelsen skal normalt blot ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet).

Bisættelse uden kirke

Nedsænkelse af urne skal altid foregå på en godkendt begravelsesplads. De folkekirkelige kirkegårde er med få undtagelser de eneste godkendte begravelsespladser i Danmark, og her kan afdødes aske blive nedsænket, uanset om denne er medlem af folkekirken eller ej i det sogn, hvor denne er bosat. Har afdøde særlig tilknytning til et andet sogn eller kirkegård, kan nedsænkelsen også foregå her. Har man et ønske om at få nedsat sin urne et andet sted end på kirkegården, kan man i Kohaveskoven, der ligger i Odenses sydøstlige udkant, få nedsat sin urne i uindviet jord. Endelig kan man få tilladelse til at nedsænke urnen på privat ejendom, hvis ejendommen opfylder følgende krav:

- Grunden er på mindst 5.000 m2
- Der opsættes ikke et mindesmærke
- Urnen graves mindst en meter ned i jorden, og gravstedet tinglyses i mindst 10 år, hvor der ikke må graves ned i samme dybde
- Der ikke er tale om begravelse i kiste

Hvor kan man bisættes?

Hvis urnen ikke skal nedsænkes, har de pårørende mange muligheder for at sprede asken forskellige steder. Asken kan blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det, eller hvis det kan godtgøres at være ønsket. Man ansøger om dette ved Sognepræsten. Askespredningen skal foregå over åbent vand – dvs. over havet eller over større fjorde eller bugter, og det er derfor ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt.

Valg af gravsteder

Afhængig af, hvilken kirkegård, man ønsker at bruge, vil man kunne vælge forskellige typer af gravsted. For både kistebegravelser vil det på de fleste kirkegårde være muligt at vælge mellem en anonym fællesgrav (De ukendtes grav), en fællesplæne med plænesten eller et individuelt anlæg, hvor gravstedet er omkranset af et hegn eller en hæk. På Assistenskirkegården i Odense kan man også vælge den såkaldte Skovkirkegård, hvor gravstenene er placeret i kanten af et lille skovområde. Du kan se en nærmere beskrivelser af de enkelte gravstedsformer på Odense Kommunes hjemmeside.

Vi spørger altid,
om der findes et liv
efter døden.

Vi burde spørge,
om der findes et liv
efter fødslen?

Samuel Beckett (1906-89)

TOP